Foreningens GDPR politik

Den 25. maj 2018 trådte en ny europæisk persondataforordning i kraft: The General Data Protection Regulation (GDPR).
Den gælder for alle virksomheder og organisationer, som sælger varer og ydelser og opbevarer personlige data om borgere i hele EU og EØS-området. Den giver borgene i EU og EØS større kontrol over deres personlige data og sikkerhed for, at deres informationer beskyttes i hele Europa.
På den baggrund har Tangoforeningen i Køge også pligt til at sikre, at foreningen lever op til de nye krav om datasikkerhed vedr. de medlemsoplysninger, som den ligger inde med.

Helt afgørende er, at foreningen aktivt skal indhente medlemmernes samtykke til at have deres personoplysninger registreret.

Hvilke personoplysninger registrerer foreningen:

  • Navn (fornavn og efternavn)
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail adresse


Foreningen registrerer ikke:

  • Fødselsdag
  • CPR-nummer
  • Bankoplysninger
  • Profiloplysninger fra sociale medier
  • Helbredsoplysninger
  • Hårfarve og ej heller skonummer :-)


Hvad bruges oplysningerne til?

  • at registrere kontingentindbetalinger og tilmelding til foreningens arrangementer
  • at kunne sende info om foreningens aktiviteter til medlemmerne


Hvordan opbevares personoplysningerne?

  • Oplysningerne opbevares på foreningens computer (ikke i skyen) og med back up på extern harddisk.


Hvem har adgang til oplysningerne?

  • Adgang har kun formanden, som efter behov kan informere kassereren om oplysninger, som er relevante for dennes arbejde.
  • Ethvert medlem har adgang til egne oplysninger og kan til enhver til få dem rettet eller slettet.
  • Oplysninger i foreningens medlemsregister deles ikke med virksomheder eller andre organisationer.


Hvor længe opbevares oplysningerne?

  • Såfremt foreningen ikke har haft kontakt med et medlem i en periode på tre år, bliver medlemsoplysningerne slettet.