Takt og tone i Tango

Der er både takt og tone i tango, og vi nyder begge dele i dansen. Men takt og tone i tangoverdenen strækker sig længere end som så.

Når du går på milonga, er det for at danse. Du søger som herre at byde mange forskellige damer op til dans. Damer kan også byde herrens op.
Ofte sker det ved øjenkontakt - man kaldet det "Cabaceo". Man søger den udvalgtes øjne og holdes kontakten, er det tegn på, at vedkommende gerne vil danse. I rejser jer begge, og henne går hen til damen, eller I mødes på gulvet. Slår den udvalgte derimod blikket ned eller kigger væk, må du søge videre. Det er en diskret måde at undgå en offentlig afvisning på. I Danmark er det dog også almindeligt, at man blot går hen til den udvalgte og byder op.

Når man så er ude på gulvet, skal man være opmærksom på at holde sig til danseretningen, som er mod uret.
Musikken er delt op i grupper på 3 eller 4 melodier i samme genre og med det samme orkester. Man kalder sådan en gruppe for en "tanda". Det er almindeligt - og forventet, at man danser hele tandaen (alle 3 eller 4 melodier) med den partner, man har budt op, inden man siger "Tak for dansen". Efter tanden, som kan være enten tango, tangovals eller milonga, spilles der et kort stykke musik af en helt anden slag (en "cortina").
Cortinaen markerer afslutningen på tandaen og er samtidig tegn til at man rydder gulvet. Man kan så finde sig en ny dansepartner til den næste tanda.

Som herre må du afstemme dit niveau efter den dame, du danser med, med mindre hun er mere øvet end end dig. Giv dig god tid til at fornemme, hvordan din partner reagerer på din føring, inden du kaster dig ud i de helt store manøvrer. Derved når hun også at blive tryg ved dig som dansepartner.

Don't do's
Når man er ude at danse på en milonga, er man ikke i en undervisningssituation. Det er meget uhøfligt at begynde at rette på eller belære en dansepartner (uanset om du har "ret"!). Det er ikke derfor hun er kommet. Vent til øvelokalet, hvis der er noget, du absolut må af med.
Det gælder begge parter!
Pas på ikke at støde ind i andre dansere, og kommer du til det, så sig undskyld!
Det er herrens ansvar at navigere på dansegulvet, og kvinden skal kunne føle sig tryg. Hun har ikke øjne i nakken og kan med et bensving komme til at sparke nogen eller selv blive sparket eller trådt over tæerne.
Pas på på gulvet, så alle kan have det sjovt og nyde dansen.